Viser opslag med etiketten Med opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Med opskrifter. Vis alle opslag

lørdag den 13. december 2014

Brunkål / Brown cabbage or whatever the name is...

Min mor laver brunkål til os i dag. Jeg ved ikke om det er noget for en stor barsk schæferhund, men lille Vaks elsker grøntsager, så det er nok lige noget for ham. Han var i hvert fald ikke til at jage væk, da mor stod og skar kålen.
Jeg ved ikke om alle min blogvenner ude i verden kender denne ret, og jeg ved heller ikke om rettens navn kan oversættes til Brown Cabbage, men der kommer i hvert fald en opskrift her.

My mom makes Brown Cabbage for us today. I do not know if it's edible for a big tough German shepherd dog, but little Vaks love vegetables, so it's probably just the thing for him. He was certainly not to chase away when mom was cutting the cabbage.
I don't know if all my blogfriends around the world know this dish, and I don't know either, whether the dish's name can be translated to Brown Cabbage, but anyway here is a recepi.

.Vaks tjekker om der er mere hvidkål i posen
Vaks is checking for white cabbage in the bag.

Opskrift på Brunkål:

1 hvidkålshoved
100 g sukker
75 g margarine
1 stk. bacon
1 ribbenssteg eller 1 stk. kogeflæsk.

Skyl og snit hvidkålen i passende stykker. Smelt sukkeret i gryden. Når sukkeret er gyldenbrunt kommes magarinen i. Tilsæt kålen. Rør rundt. Kom herefter bacon og ribbenssteg i kålen og pak kål godt rundt om kødet. Lad det simre i 1½ - 2 timer til det er mørt. Jo længere tid kød og kål simrer jo bedre bliver det. Vores simrede i 4 timer. Serveres med groft rugbrød og sennep.


Recepi Brown Cabbage:

1 head of white cabbage
100g sugar
75g margarine
1 pc. smoked bacon
1 rib roast or 1 piece of cooking bacon.

Wash and cut the cabbage into suitable pieces. Melt the sugar in the pan. Once the sugar is golden brown add magarinen. Add the cabbage. Stir. Add then bacon and spareribs in the cabbage and "wrap" the meat in the cabbage. Simmer for 1½ - 2 hours until tender.The longer the meat and cabbage simmer the better it gets. Our simmered for 4 hours. Serve with rye bread and mustard.


Sukker smeltes i gryden.
The sugar is melted in the pan.
Hvidkålen snittes.
Cut the White Cabbage.
Margarinen er tilsat sukkeret.
The margarine is added to the sugar.
Kom kålen i, rør rundt.
Add the Cabbage and stir.
Kødet.
The meat.
Læg kødet i kålen og "pak" kødet ind i kålen.
Place the meat in the cabbage and "wrap" the flesh into the cabbage.
Kødet tages op af kålen og skæres i skiver.
The meat is taken out of the the cabbage and cut into slices.
Den færdige kål.
The finished cabbage.

Velbekomme.
Bon appetite.

P.S. Det smagte virkelig godt.
PeeS It tasted delicious.



fredag den 24. januar 2014

Travlhed.

Årh, min mor har bare haft travlt i dag. Jeg følger hende lige i hælene fordi jeg skal jo holde øje med at hun gør tingene ordentligt, så jeg har slet ikke haft tid til at opdrage på kattene endnu.

Hun skal lave brunch i morgen, hvor vi får besøg af familien, fordi hun snart har fødselsdag. Så hun startede dagen i dag med at bage et bjerg af pandekager til i morgen. Jeg fik lov til at smage, men jeg er ikke rigtig til blødt "brød", så det var ikke noget for mig.
Tjekker lige om der er lækkerier på køkkenbordet. Jeg sidder også lidt i vejen, men det tager jeg mig ikke af.
Efter pandekage bagningen lavede hun hjemmelavet müsli til yoghurten i morgen.
Opskrift på hjemmelavet müsli:

Ca. 3-400 g grovvalsede havregryn
resten af ingredienserne tilsættes efter smag:
Tørrede bananer
Cornflakes
Rosiner eller tørrede tranebær (min mor brugte tranebær)
Grovhakkede mandler eller nødder
Solsikkekerner eller hvad man kan lide af forskellige kerner.

Det hele kommes på en varm pande uden fedtstof.

Derefter tilsættes 3/4 - 1 dl. eller efter smag - honning eller sirup. (Min mor brugte sirup).

Dette hele ristes til det er gyldent og lækkert.

Hældes over i en bradepande beklædt med bagepapir til afkøling.

Når blandingen er blevet rigtig kold, tilsættes mørk hakket mørk chokolade og det hele røres godt igennem med en ske så det bliver løst og smuldret.

Tilsidst hældes müslien på glas med låg til opbevaring. Du skal være sikker på at müslien er gennemkold inden den hældes over, for ellers mugner den i glasset.

Da hun var færdig med alt det madagtige, farvede hun sit hår. Hvad det nu skal til for, ved jeg virkelig ikke.

I mens hun lavede alt dette tog min far i byen og købte det sidste ind, der skulle bruges til brunchen.
Min far havde tulipaner med hjem til min mor. Hun blev rigtig glad. Min mor elsker tulipaner. Hun synes at det er så forårsagtigt.
Jeg blev helt træt af alt det arbejde.


Det er denne sofa i køkkenet, som jeg plejer at ligge og tage en lur på. 
Men hver gang jeg har ligget på sofaen, ser den sådan her ud!!!
Nu da vi er færdige med alt det arbejde, trænger jeg virkelig til en lur. Men de mennesker har overhovedet ikke ordnet sofaen efter at jeg lå på den sidste gang, så den kan jeg da ikke ligge på. Sikken slendrian!!!
Min dag endte med at jeg måtte tage en lur på gulvet. Hmm, der er jeg jo så også tæt på kødgryderne! Man ved jo aldrig.

Vuff..... på gensyn næste gang.



torsdag den 5. december 2013

Ny orkanagtig storm.



Så er det en ny orkanagtig storm der farer ind over Danmark. Min mor og far og jeg er heldigvis ikke nødt til at gå ud - jeg bruger bare lige haven, hvis jeg skal lave noget vigtigt. Der er nu ikke meget julevejr over det. Øv.

Til gengæld fandt min mor på, at hun ville begynde at bage julesmåkager. Jeg personligt tror, at de bliver spist inden jul, men det har jeg ikke sagt til min mor.

Min far har diabetes 2, så derfor er de her småkager rigtigt fine til ham.

Min mors opskrift på Cookies kommer her:          Eller hvis du ikke har diabetes så:


  • 65 g Becel plantemargarine                                    150 g smør
  • 150 g Perfect fit + 10 g Stevia                                250 g sukker eller rørsukker.
  • 1 æg
  • 1 vaniliestang
  • 280 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk, salt
  • saften af en clementin 
  • eller saften af ½ appelsein
  • 100 g hakket mørk chokolade


Min mor hældte det hele i røremaskinen på en gang og rørte til det var en rigtig dej. Der skal måske tilsættes lidt mere mel, hvis dejen er for våd. Det kommer nok an på hvor meget appelsinsaft der er i. Men min mors dej var noget "våd" så hun satte den på bagepladen med en ske.

Bages ved 175 g celcius i ca 15 minutter til de er let gyldne. Der bliver 17 stk. store cookies af denne portion.

Min mors cookies inden de blev bagt. Ikke så pæne synes jeg.

Cookies efter de er bagt.

Bagte cookies fra en anden vinkel.
Cookies til afkøling. Min far og jeg kan næsten ikke vente med at smage.
Det var så her jeg fik chokket!!! Der er mørk chokolade i og det kan hunde ikke tåle, så min mor siger at jeg ikke må smage. Hun siger at hunde kan dø af at få mørk chokolade. Hvilket chok!!!

Nå, men mon ikke jeg får en almindelig brunkage, slurp, savle, smaske?


Jeg har modtaget en Liebster Award. Læs mere under fanen Awards.



tirsdag den 3. december 2013

Afslapningsdag med min far...

I dag har min far og jeg rigtig hygget os med kaffe, brunkager og afslapning, mens min mor tog op til min oldemor for at hjælpe hende med noget. Det vil sige, jeg lod min far om kaffen og nøjedes med brunkagerne. Der er måske nogen, der syntes at hunde ikke skal spise småkager, men de ved jo heller ikke at jeg faktisk er et forklædt menneske. Det tror jeg i hvert fald selv.

Efter brunkagerne tog vi begge en lur med min fars nye fake skind over os.
Da min mor kom hjem, var vi rigtigt sultne, så hun ville lave sin nemme og berømte (hos mig og min far) Kød i kål a la Kina.

Opskriften som er til 4 personer, kommer her:

1 lille hvidkålshoved
1 persillerod
1 porre
500 g hakket oksekød.
1½ spks. kinesisk soya
1 tsk. knust ingefær
½ tsk. rød karrypasta (eller efter smag, alt efter hvor stærkt det ønskes)
1½ tsk. oyster sauce.

Oksekødet brunes i en gryde (jeg plejer at brune kødet ved stærk varme, uden fedtstof). Imens fjernes de yderste blade af hvidkålen stokken skæres ud, og kålen hakkes. Porren renses og skæres i strimler. Persilleroden skrælles og skæres over på langs inden den skæres i skiver.
Når kødet er brunt og gennemstegt, tilsættes de rensede grøntsager. Der krydres med salt og peber, tilsættes ca. 1½ dl vand og lægges låg på. Imens kål og kød står og småkoger på medium varme, ser min mor lige noget TV i ca. 50 minutter. De sidste 10 minutter koges uden låg. Rør i det en gang imellem.
Til slut krydres der med kinesisk soya, knust ingefær, rød karrypasta og oyster-sauce. Eller retten krydres efter egen smag.
Retten serveres med kinesisk soya og flütes.

Grøntsagerne skæres. Man kan bruge alle slags grøntsager (rodfrugter) efter egen smag f.eks. kartofler og gulerødder, eller hvad man nu har i køleskabet.

Kødet er brunet.
Kål og resten af grøntsagerne tilsættes. 
Det færdige resultat.
Jeg ligger og venter på om der er nogen rester. Savle savle...
Der var heldigvis lidt. De to mennesker er noget forslugne hmm..
Da jeg havde spist alt kål maden, sluttede jeg af med noget tørfoder. Når jeg får tørfoder, ligger jeg altid ned og spiser.
Ja det bliver jo dejligt den dag jeg får mad før mine mennesker.......

tirsdag den 26. november 2013

Vinderen er ....

min mor. Hun har vundet en vaniljestang i en konkurrence på en blog som hun elsker at læse. Det er denne blog www.annetteskager.com og vaniljestangen er fra Vaniljekongen.dk . Hun blev ærligt talt over lykkelig fordi hun siger, at hun ellers aldrig vinder noget i konkurrencer. Det var dette posten kom med.

Som om det er noget for en hund ... hm, men min mor er glad.
Derefter skulle vi selv på posthuset og sende alle julegaverne og julekalenderen til familien i Nordjylland. Shhh..... vi siger ikke noget for det er en overraskelse.

Jo .... den er lukket ordentligt
Og så er det at jeg begynder at sværme rundt om pakken. Jeg vil også have julegaver ....NU
Da vi kom hjem og det blev tid til at lave aftensmad ville min mor lavet noget rigtigt lækkert i den stegeso min far fik, af noget af familien, i fødselsdagsgave. Det er sådan en ler ting som hedder en Römertopf. Maden blev super lækkert og jeg fik også noget af det.

Opskriften kommer her:

Kylling med rodfrugt stuvning og flutes.

1 porre, 1 persillerod, 2 pastinakker og 3 gulerødder.
Snittes groft.
1 kylling, deles i 4 stykker, skylles og lægges oven på de fleste grøntsager i en stegeso som har trukket 10 minutter i vand og derefter lige fået 2 spks. olie rundt i siderne og bunden.
De sidste af grøntsagerne lægges på toppen og det hele drysses med salt og peber. Der tilsættes 2,5 dl  vand.
Sættes i en kold ovn på 225 grader celsius i 1 time og 10 minutter. Derefter fiskes kyllingen op og der tilsættes 1 dåse kokosmælk og lidt chili sauce efter smag. Det hele jævnes med maizena ud rørt i vand og sættes i ovnen (uden kyllingen) 10 minutter. Når det er blevet så tykt som man ønsker det, serveres stuvningen med kyllingen, hvor skindet er fjernet, og flutes.
Værs'go og spis. Jeg kunne næsten ikke vente, for min mor plukkede kylling til mig som jeg fik sammen med noget af stuvningen. Jeg kan jo ikke tåle kylling ben. Bøvs det var godt ummm.

lørdag den 16. november 2013

Mad testen ..........

I dag fandt min mor ud af at hun ville lave noget lækker mad til min far. Han kan godt være lidt svær at lave mad til, synes min mor.

Sidst hun lavede lækker mad til ham, sagde han at han ingen appetit havde og så spiste han en meget, meget lille bitte portion. Hun havde nok brugt en halv dag til at lave oksebov med grøntsager og kartoffelmos, så hun blev ærlig talt lidt syrlig. Så fik han yoghurt, ymer og øllebrød de næste 3 dage.

I dag ville hun så teste om det havde hjulpet!

Hun lavede stegte ris med grøntsager og marinerede ovnstegte kylling lår. Opskriften kommer længere nede.

                       Det er her jeg opdager at min mor skal til at begynde at lave mad.


                            Hun synes vist jeg sidder et sted, hvor jeg faktisk er i vejen.


Så derfor lukker min far mig ud i haven. Det gider jeg altså ikke. Jeg vil ind og se på maden.


                              Hallo, hallooo luk mig nu ind, tarvelige mennesker.

Her begynder min mors opskrift så:

Først marinaden:
½ dl tomat ketchup
½ dl brun farin (min mor kalder det puddersukker)
½ dl sirup (eller honning)
1/4 dl soya sauce
1 smule citronsaft (kan sagtens bruge den fra den lille plasticflaske).



Her står kylling lårene i marinaden og trækker. Min mor havde dem kun til at stå i 2 timer.


   Her er kylling lårene parat til at komme i en 180 grader varm ovn. Hun brugte varmluft. De skal stege i 45 minutter. Når kylling lårene har været i ovnen i 40 minutter, kommes der lidt mere marinade over dem, de drysses med sesamfrø og der tændes for ovngrillen. Hold øje med dem, så de ikke bliver brankede.



I mellemtiden havde hun sat risene over at koge og snittet grøntsager. Hun brugte 1 porre og 1 rød snackpeber, som hun startede med at stege. Da risene var kogte, lod hun dem lige stå så de ikke var fugtige. Derefter blandede hun det hele på panden.



Da risene var stegt, skrabede hun dem over til den ene side og kom 2 æg på. Æggene skal bare røres rundt på panden ude i siden til de er stegt. Så blandes de med resten af de stegte ris. 



Lige inden anretningen tilsættes de stegte ris den marinade som kyllingerne blev stegt i. Til sidst anrettes det hele på 2 tallerkener eller et fad.



Sådan så min skål ud da jeg havde spist al den dejlige mad som min mor og far havde levnet.

Min far spiste en stor portion, og sagde at det smagte godt og at min mor gerne må lave det en anden gang. Han har lært hvad han skal sige.