Pyh ha...

Min far skulle til genoptræning i dag. Det går efterhånden rigtig godt med hans nye knæ. Han kan begynde at nøjes med kun at bruge den ene krykkestok. Undtagen lige i dag, for med den orkanagtige storm vi har lige nu, vil han blive fejet af vejen hvis han ikke bruger sine krykker. Min mor og far er rigtig glade for at taget på stalden er blevet lavet for 2 uger siden.

Da min mor så kom ud til bilen i formiddags mødte der hende dette syn:

Hun tænkte at jeg flytter da lige grenen. Men hun kunne overhoved ikke rokke den så min far måtte ud og hjælpe med at flytte grenen, så de kunne få bilen ud.

Nu er det jo ikke den store ulykke med sådan en gren. Der er nogen der virkelig er blevet  hårdt ramt.

Så min mor og far klager ikke, men de synes at det er rigtigt synd for dem der er blevet ramt.

Nå, men da min far og mor så kom hjem fra min fars genoptræning, var min mor ude at sætte grill orgelet og have møblerne på plads. De farer rundt når det stormer så meget. Jeg var med hende hele tiden, så jeg syntes virkelig at jeg havde fortjent en leverpostej mad. Jeg kunne se at hun havde smurt den, så den stod bare der på køkkenbordet og ventede på mig.

Jeg venter utålmodigt....

Du mor hvis jeg sidder rigtig pænt, får jeg så maden? Please...

Og det gjorde jeg.