Glæde

I dag blev jeg virkelig glad da min mor sagde, at vi skulle hente min far på hospitalet, og jeg måtte komme med.
Han kom humpende på 2 krykker og jeg måtte overhovedet ikke hoppe op ad ham ligesom jeg plejer, når jeg vil vise min far og mor hvor glad jeg er.

Da han skulle fra bilen og ind i vores hus, gik det så langsomt at jeg tænke at jeg da kunne give de der 2 stokke lidt pufferi, så de kunne flytte sig lidt hurtigere. Min mor råbte - noget hysterisk synes jeg - at jeg skulle gå ind i huset med det samme. Hmm det måtte jeg så gøre.

Vi skulle da lige have en tår kaffe alle 3, for at fejre at min far var hjemme igen. Jeg springer nu godt nok kaffen over og går direkte til den dejlige franskbrødsmad med leverpostej. Mums.

                      

                            Ynglingspladsen så jeg ikke bliver glemt når de gamle drikker kaffe.

Lidt senere ville min far ind og sidde i lænestolen så han kunne få benet op, og da det efterhånden blev aften og min mor havde sagt at aftensmaden var parat, skulle han tilbage til køkkenet. Og hvad sker der: Han vælter rundt da han skulle op ad det lille trin ud til køkkenet. Krykkestokke og far fløj rundt om ørerne på mig, så jeg blev ærlig talt noget nervøs. Heldigvis faldt han ikke på sit nye knæ og slog kun sin bagdel en lille smule sagde han.

Da vi sad og spiste sagde han at han ikke var så sulten. Hurra tænkte jeg, så kan jeg få hans kotelet, men den kunne han nu godt knibe ned.
                         

                                Her prøver jeg at hypnotisere koteletten ned i munden på mig.

Jeg gi'r ikke meget for den appetitløshed.