Mmmm kødben.

I dag har været en rigtig dejlig dag. Min far er jo kommet hjem til os igen. Vi startede med at han ikke kunne få nok af at kysse og kramme mig da jeg stjal hans hovedpude.
                         

                          Min far der kysser og krammer. Jeg synes af jeg ser lidt lidende ud,                                                      men jeg lader som ingenting for at glæde ham .

Lidt op ad dagen skulle jeg så lave mit arbejde. Det er ikke at jagte katte og de tre små køtere siger min mor, men at hente alle de reklamer som bliver smidt på vores markvej. Jeg tror godt nok at reklamesmidemanden sikkert kaster dem for at hans egen hund skal hente dem - det må han da gøre når de bliver smidt på markvejen - men han har nok en doven hund, for de bliver ikke hentet.

Så ofrer jeg mig og henter dem til min mor. Hun siger også at jeg skal. Jeg gør det selvfølgelig ikke gratis, for jeg får altid en hundekiks, som vi kalder bobser hjemme hos os. Det er et godt ord.
Det skal være dem med fyld i for ellers gider jeg altså ikke at bruge mine tænder på at æde dem.

                                               

                                                        Her smider jeg reklamerne ...
                                           

                                                             og venter på bobserne

Min far fortalte at han havde et billede med hjem af sit ben. Jeg blev helt vildt glad, for jeg troede at jeg nok fik det ben der var savet væk. Uhm sådan en knæskal må da lige være sagen.

Men den har ham overlægen på hospitalet beholdt. Så må jeg jo nøjes med en bobser.

                                                   Her er min fars nye knæ.

Nu vil jeg så glæde mig til den store okseknogle min mor er ved at lave i ovnen. Jeg kan allerede lugte den. Snif snif.