I dag var den store dag, da min mor skulle til tandlæge. Hun havde flækket en tand og vidste, at den skulle trækkes ud. Det var hun nu ikke meget for. Jeg kan jo på en måde godt forstå det, for så mangler hun 2 tænder i overmunden og 3 i undermunden. Hun siger at hun er glad for, at der findes noget hun kalder en bro, hvor hendes tænder så sidder på. Jeg troede nu at en bro var sådan en trædims, så man kan gå over en å for eksempel.
Jeg tænker på, at jeg nok skal til at passe på mine kødben, for sådan nogen tænder, der ikke hører til i munden, kan vel nemt smutte ud og nappe et kødben eller måske oven i købet to og hvis det så er mine kødben er det jo ikke så godt for mig.
Jeg har derfor måtte ligge hele dagen og holde på kødbenene så ikke de blev snuppet.
Her ligger jeg og overvejer om jeg måske selv skal gnaske lidt på benet.
Uhmm det smager nu helt godt.
Jeg gnaver ekstra meget så ikke tænderne lige kan komme og snuppe det.
Se tænderne er væk!!! De er garanteret ude og lede efter mit ben.
Puh ha nu er det aften og jeg har stadig mit kødben. Min mor siger at tandlægen stadig har hendes tænder. Hun får dem først på torsdag, så indtil da kan jeg da heldigvis slappe af.
Her slapper jeg lidt bekymret af, og tænker på om jeg mon stadig har mit kødben efter på torsdag.
Min mor siger at jeg ikke skal være nervøs. Hun vil ikke lade tænderne tage mit kødben. Peeew ha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jep, smid lige en kommentar, så bliver jeg glad.
Hi. I will be thrilled if you throw me a comment.